Bukkuttturin

 

1. :,:Ein vsa landi

alt upp h.

Alt um ta bukkuna

sum til vanlukkuna

her gekk fr:,:

 

2. Eg tk hana hendurnar,

og hon var full,

so illa skvampai,

og hartil dampai

ta tva av ull.

 

3. Eg hevi mr

so ring r til t,

men ta var ongin vandi

at sanka saman landi

og leska mn b.

 

4. Og hetta mundi vera

um ein leygardag,

eg fr mr so stillandi,

ikki var burturspillandi

hetta sra tvag.

 

5. Mean eg n oman

eftir teigunum gekk,

eg glei eftir nakkanum

og bukkan t av bakkanum,

tann klams hon fekk.

 

6. Mean eg n sat

har bakkanun og grt,

eg s, hvussu stavirnir

teir fuku glaurnar

og skiltust at.

 

7. Mn ga bukka,

n skiltust vit at,

fullvl eg ta visti,

at mn nda systir

bar til tn hat.

 

8. Eg sansai ikki straks

til at fara eftir bt,

eg st bara og kurrai,

mnar hendur snurrau

vi sukk og grt.

 

9. So gekk eg mr til Jkupsar,

ta var mtt mi;

eg ba hann ydmygelig

og s usigelig

at lna mr bt.

 

10. Og Jkup hann meg hvesti

og beit saman tenn:

"Uden tu forsamler

bde unge og gamle,

tta tvaldar menn."

 

11. S lb jeg om staden

ligesom en hund.

Jeg derom vankede

og sammensankede

otte i en skund.

 

12. Teir fru eftir hamrinum

alt ein hast,

drgu btin r neysti

vi fullgum treysti,

so at gran brast.

 

13. So lttliga bturin

eftir hamrimum gekk,

eftir ongum lunni:

Pl vi naknum drunni

stavninum hekk.

 

14. Jkup setti seg rong,

sr eystur eftir grunn.

"Antin er hatta ur

ella landbukkustavir

ella bukka tn?"

 

15. So gvu teir btinum

eitt fullkomi dik.

"Eg man so illa sggja,

vi mnum eygum glggja,

er ta sjriki spik?"

 

16. Ein hent landbukka

var hetta fyri meg.

Eg var vtur sum hundur,

t i bukkan gekk sundur

- sukk, ve!

 

17. Jkup situr rongini,

rttir t sn murt,

vi eygunum glggjar:

"Eg man so illa sggja,

er hatta bukka tn?"

 

18. Og nossini tey darla

aftur undir rong,

tey vru niursmokkai

sum klvur undir klokkuni

p den arma drong.