Har bylgjan leikar

 

1. Har bylgjan leikar fram vi slands strendur,

Suurlandinum vit lgu trygt;

trggjar vikur ngv var fyri hendur

at draga - strvna lv t vl var tykt.

 

2. Ttt undir landinum vi Oyrabakka

vit mangan morgun mundu hla av,

vi vabeini var fri, j, vit takka

fyri veii, slandshavi gav.

 

3. Vl tum vru dagar naka strvnir,

t ikki fiskurin at draga treyt,

t ksl var eym og armar mest sum lamnir,

og skipi borafult av fiski fleyt.

 

4. Og ei var tin long, bert trggjar vikur,

og so var salti uppi, skipi fult;

hevi landnyringur veri kvikur,

vit vilja heim, ta kann ei haldast dult.

 

5. Ein morgun snimma lotar hann av landi,

hgttargarar kastast av og ,

hann frskar upp hvrjum, n ei vandi

er til at vinda hvrt eitt segl r.

 

6. Men enn er hasin gamli ikki uppi,

t mega vit tolni ba enn,

um hann kom beint n, ivaleyst vit sluppu

at seta segl og rma alt senn.

 

7. Og t hin gamli sst at koma undan

kappanum, hann ltur t sjgv,

sr vendi knappliga kringi rundan

og segi: Vent og legg bakbors bgv.

 

8. Og sani vit seta hvnn skeka

og halda undan, hygg, hann lotar hgt,

og alt vit eiga - ta man ikki breka -

hon tolir ta, t vl er sktan rkt.

 

9. somu stund, so skjtt, i or var giti,

at vit n skuldu halda yvir hav,

var repi rloyst, sum n hevi siti

, san fyrst vit hvdu hla av.

 

10. Hin strsti klyvarin vi gleim var settur,

staki breifokkan var haka ,

vit hla for mesan og strsegl, eftir

sjnum fkur sktan frls og fr.

 

11. Og fast um rurtalju fingrar kreppa,

t ansast eftir, ks skal haldast vl,

ov leingi hann at standa ei m sleppa,

hvrjum tma avloyst vera skal.

 

12. Og yvir havi ljdligt ferin lur,

skarpinum so friarligt ta er,

til loringina blsur byrin blur,

hann koyrir , hon skundar sni fer.

 

13. So skifta vaktir, og so skifta ntur,

lsing sjmanseygu ntast vl;

so langt er komi n, t gevi gtur

og ansi eftir, land skjtt sggjast skal.

 

14. Ja, n sst land, teir kavataktu tindar

seg hevja upp r Atlantshavi htt,

og beiskir, eysturhalnir noranvindar

vi hvtum brimi randa bergi bltt.

 

15. Langt t eystri slin n sst stava,

hon geislar snar sendir inn land

Mling, i n krndur er vi kava,

tann bnin prir hann fr egg til strand.

 

16. Og Mlingur morgunsl sst standa,

so hvuhvtur stinnur stendur hann;

hitt svarta bergi eggina man randa,

vi bergsins ft sr Stakkur hvlu fann.

 

17. Vit kenna hetta landi allir samlir,

t hetta berg er eittans millum ll,

so eykent er ta, ungir menn og gamlir

teir telja fremst ta millum Froya fjll.

 

18. Og millum lond er Froyar okkum krast,

og Atlandshavi vinur okkar' er,

har ungir menn til sjgarpar upplrast,

hvr glei filandi snum ger.

 

19. So fuglalttur hugurin man sveima,

t i vit standa inn Djpini,

t kvldi kemur, t vit eru heima

- ja, best er heima til at hvla seg.

 

M. S. Vistein